Krimi29. april 2024
Gasflasker eksploderet: Fireårig dreng brændte campingvogne ned
En lille dreng var i weekenden skyld i, at der gik ild i flere ting på en campingplads – det gik blandt andet ud over flere vogne
Der var massiv røgudvikling i forbindelse med branden, der fandt sted lørdag på en campingsplads i Vig.
Foto: Presse-fotosLÆS OGSÅ: 51-årig mand sigtet for vold: Slog 12-årig dreng flere gange
Der er formentlig nogle forældre, som har ualmindeligt røde ører efter weekenden.
Lørdag havde en fireårig dreng fået fingrene i en lighter på en campingplads i Vig, hvilket endte med at gå helt galt.
Han fik nemlig sat ild til en lampeskærm, hvorefter ilden spredte sig til flere ting på pladsen.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Meldingen om brand kom lørdag eftermiddag klokken 12.41 fra Ravnsbjergvej i Vig.
Ilden havde fået fat i to campingvogne og havde spredt sig til nogle træer i området. I forbindelse med branden eksploderede flere gasflasker.
To campingvogne med fortelte brændte helt ned til grunden, mens yderligere to fik brandskader.