Krimi 13. marts 2020

Gadefesten Distortion udskydes

Den årlige gadefest i Købehavn Distortion udskydes nu til august
Foto: MEGA

Folkene bag gadefestivalen Distortion går nu med i rækken af arrangører, der tager konsekvensen af coronavirus i Danmark. 

Festivalen, der var planlagt den 3.-7. juni, bliver i stedet afholdt i august 2020. 

Datoerne bliver nu i stedet 26.-30. august. 

- Vi har overvejet mulighederne i over en uge, og vi er sikre på, at vores beslutning er den rigtige for alle involverede, fortæller Thomas Fleurquin, direktør for Distortion. 

- Vores festivalplads i den lille skov på Refshaleøen var ledig, og arbejdet med at flytte hovednavnene ser lovende ud. Samtidig håber vi, at vores beslutning kan lempe lidt af presset på myndighederne. Lige nu har kommunens embedsmænd og politiet vigtigere opgaver end foreberedelsen af Distortion, lyder det videre fra direktøren Thomas Fleurquin i pressemeddelelsen. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En markant anderledes fest

I slutningen af februar meldte folkene bag Distortion ud, at gadefesten ville komme til at gennemgå nogle store ændringer inden afholdelse i år. 

Målet er nu at bringe mere af den "gamle gadehygge" tilbage og rykke flere af de store scener væk fra de små gader og til store betalingszoner. 

Disse store lukkede musikzoner har fået navnet Distortion X. 

Her er Distortions nye datoer: 

26/8: Gadefest på Nørrebro 

27/8: Gadefest på Vesterbro

28.-29./8: Distortion Ø på Refshaleøen 

30/8: Hygge (lokation ikke annonceret)

 

Sponsoreret indhold