Krimi4. marts 2021
Gård i flammer: Alle dyr reddet ud
Der kæmpes på flammerne, og der er indsat styrker fra flere omkringliggende byer
Af Emma Vinkel

Foto: Presse-fotos.dk
En gård med dyrehold på Gammelbyvej i Jelling er gået i brand torsdag morgen.
Det oplyser Trekantområdets Brand på Twitter.
På billedet fra stedet kan man se, at køer bliver ført ud af den brændende gård, mens brændvæsenet arbejder på at få styr på flammerne.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Klokken 07.15 var alle dyrene reddet ud, men branden var endnu ikke slukket.
Seneste melding er, at der stadig arbejdes på at slukke flammerne i en stald og to siloer på gården.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Der er indsat styrker fra Bredsten, Egtved og Vejle.
Der er ikke nogen meldinger om, at nogen mennesker skulle være i fare i forbindelse med branden.

Presse-fotos.dk
(Foto: Presse-fotos.dk)