Krimi27. februar 2020

Fyret mand dræber fem af sine kolleger

Flere personer er blevet skudt og dræbt ved et bryggerikontor i Milwaukee i den amerikanske delstat Wisconsin. Ifølge amerikansk medie er gerningsmanden en mand, der tidligere på dagen var blevet fyret fra arbejdspladsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200227-054141-3_40mb.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Et voldsomt masseskyderi har ramt en arbejdsplads i Milwaukee i den amerikanske delstat Wisconsin.

Seks personer blev skudt og dræbt, da gerningsmanden åbnede ild ved et bryggerikontor i den amerikanske storby onsdag eftermiddag lokal tid.

Gerningsmanden var ifølge USA Today en tidligere ansat ved bryggeriet, der samme dag var blevet fyret.

Ifølge avisen New York Post havde gerningsmanden, en 51-årig mand, tidligere på dagen modtaget en fyreseddel, hvorefter han forlod stedet. Han vendte dog senere tilbage med et våben, hvorefter han begyndte at skyde omkring sig.

Han skød og dræbte fem personer, før han vendte våbnet mod sig selv og begik selvmord.

Borgmesteren i Milwaukee, Tom Barrett, bekræftede efterfølgende, at flere personer er døde.

- Det er sket et forfærdeligt skyderi. Det er en hård dag for alle, der er tæt på situationen, udtalte han til de fremmødte journalister ved bryggeriet.

Bryggerivirksomheden Molson Coors Beverage Co. har 610 ansatte i afdelingen i Milwaukee.

Sponsoreret indhold