Fund af coronavirus: Fødevarestyrelsen afliver katte

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

På en minkfarm i Holstebro blev der konstateret coronavirus i 12 ud af 24 katte, der sammen med minkene blev aflivet af Fødevarestyrelsen.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Fødevarestyrelsen har ikke besvaret avisens henvendelser, men direktør i Kattens Værn Lone Nielsen bekræfter, at organisationen har hjulpet Fødevarestyrelsen med aflivningen.

- Vi har været ude og hjælpe med at fange og aflive katte på én farm, men fremadrettet er det en sag for Fødevarestyrelsen, siger hun til dagbladet.

Ifølge Statens Serum Institut er der blev undersøgt prøver fra 33 katte fra syv minkfarme. På to af minkfarmene blev der fundet katte med coronavirus. 

Statens Serum Institut er stadig ved at undersøge virustypen i kattene og er ikke færdige, skriver de til Dagbladet Holstebro-Struer.

Der blev desuden fundet coronasmitte i tre hunde, der dog ikke blev "rigtigt syge" af det ifølge Statens Serum Institut.

Ejeren af minkfarmen med de aflivede katte har ikke ønsket at udtale sig til Dagbladet Holstebro-Struer.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close