Krimi18. marts 2023

Fuld mand gik amok: Slog politiet og en dørmand

Mon han har lidt ekstra ondt i hovedet dagen derpå?
Arkivfoto.
Arkivfoto.
 Foto: Presse-fotos.dk

Nogle bliver kærlige, andre bliver voldelige. Alle bliver dummere.

Alkoholens effekt på os er forskellig - og for en 56-årig mand i Hadsund blev det ikke kindkys, men knyttede næver.

Natten til lørdag gik han nemlig bersærk på både politiet og en dørmand, fordi han havde fået hældt lidt for meget humle eller andet godt i smasken.

Det skriver presse-fotos.dk.

Egentlig startede den midaldrende mand med at slå på dørmanden, som derfor ringede til ordensmagten.

Det gad fulderikken ikke finde sig i, så da de kom, fik de også lige én på skrinet.

Efter lidt tid fik de manden ind i patruljevognen, hvorefter han blev kørt til detention.

Manden kan se frem til flere sigtelser, hvoraf en af dem bliver for at være voldelig mod en tjenestemand.

Sponsoreret indhold