Krimi12. august 2020

Frygter dansk smitte-bombe

Flere borgere i Ringsted fortæller, at medarbejdere på det smitteramte Danish Crown-slagteri tilsyneladende bryder den selvisolation, de ellers befinder sig i
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hele 142 medarbejdere på Danish Crown i Ringsted har fået konstateret coronavirus, hvilket lørdag betød, at slagteriet lukkede ned og beordrede alle medarbejdere hjem i selvisolation.

Men nu tyder noget på, at nogle af slagterimedarbejderne ikke gør som de bør.

Danish Crown har de seneste dage fået mange henvendelser fra bekymrede borgere, som frygter, at flere ansatte ikke overholder deres selvisolation, men går rundt i byen – blandt andet for at handle.

- Vi har fået henvendelser fra frustrerede og bekymrede borgere, som har set nogle slagteriarbejdere, de kender. Det kan være i supermarkedet eller på privatadresser. Vi har fået omkring 20 henvendelser, fortæller pressechef i Danish Crown Jens Hansen ifølge BT.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coronavirus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Foto: Ritzau Scanpix

De mange medarbejdere, der er blevet sendt hjem, har fået besked på, at de skal betragte sig selv som nære kontakter til smittede.

Det betyder, at de skal gå i selvisolation, ikke forlader hjemmet, aflyser aftaler og lader andre handle for dem. På den måde undgår de at bringe smitten videre, hvis de også selv skulle være smittet med virussen.

Selv om flere medarbejdere tilsyneladende ikke overholder selvisolationen, fastslår Ringsteds borgmester, at borgere ikke skal være bekymrede:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at beredskabsstaben vurderer, at smittekæderne ikke er uden for kontrol. Og derfor er der ikke grund til, at borgerne i Ringsted Kommune skal være bekymrede for at gå ud for at handle, komme i skole eller gå til idræt, udtaler Henrik Hvidsten (V) i en pressemeddelelse.

Sponsoreret indhold