Krimi2. juli 2020

Frygtelig tragedie: Nyfødte tvillinger dræbt af jaloux labrador

Familiens labrador gik til angreb på de nyfødte tvillingepiger, mens moren kort talte med en nabo
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tvillinger_0.jpg
 (Foto: News.com.au/FocusOn News)

Det var en forfærdelig tragedie, en familie fra Brasilien var vidner til, da deres labrador - som har været en del af familien i fem år - pludselig gik til angreb på de nyfødte tvillingepiger Anne og Analú.

Der skriver News.

Det voldsomme angreb var så alvorligt, at begge piger mistede livet.

Anne og Analú var kun 26 dage gamle, da familiens hund gik til angreb, mens moren forlod sine nyfødte børn et kort øjeblik for at tale med en nabo.

Ifølge mediet har familiens hund altid været både sød og rolig.

Men siden tvillingernes ankomst skulle hunden angiveligt være blevet jaloux.

- Vi tror, at med tvillingernes ankomst har hunden ikke længere haft den opmærksomhed fra ejerne, som den ellers har været vant til, fortæller et familiemedlem.

Den 29-årige mor, Elaine Novais, løb straks op i soveværelset, da hun hørte sine små piger græde.

Men da hun forsøgte at hive familiens hund væk fra tvillingerne, indså hun til sin rædsel, hvor alvorlige skaderne var.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den voldsomme begivenhed var selvsagt traumatiserende for både moderen og faderen, der de seneste ni år havde forsøgt at blive forældre.

Familien nabo forklarer, at drabet på tvillingepigerne naturligvis ”har knust forældrene”. Desuden ønsker hun dem i den grad det bedste::

- Jeg beder til, at de ikke går ned med en depression, men det vil helt sikkert blive svært, for de var smukke, elskede og desperat ønskede.

Sponsoreret indhold