Krimi21. januar 2021

Frisør vil køre ud til kunder: Det er fuldstændig vanvittigt

En frisør på Djursland vil køre ud til sine kunder og klippe dem - det er fuldstændig vanvittigt ifølge frisørernes fagorganisation
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frisoer_2.jpg
 Timo Battefeld/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Søndag meldte Rikke Winterskov fra Djursland ud, at hun nu kørte rundt til kunder og udførte sit arbejde som frisør.

Udmeldingen kom i form af et Facebook-opslag, som i den grad fik diverse sind i kog.

Men det er fuldkommen lovligt, kunne Rikke Winterskov fortælle TV2 Østjylland mandag.

- Hvis min forretning skal overleve, er jeg nødt til at tjene penge. Så sent som i dag har jeg talt med Erhvervsstyrelsen for at være sikker på, at det er lovligt, siger Rikke Winterskov til TV2 ØSTJYLLAND.

fuldstændig vanvittigt

Selvom det ikke er lovligt i forhold til den nuværende lovgivning, hvor frisørsaloner skal holde lukket, er det hul i hovedet, fortæller formand for frisørernes fagorganisation Connie Mikkelsen.

- Jeg har en masse medlemmer, der er forarget og ikke forstår, hvorfor man gør det. Vi arbejder med en virus, vi ikke kan se, høre eller lugte, og hvis du kører rundt til seks kunder, kan du risikere at smitte seks. Det er fuldstændigt vanvittigt, siger hun til TV2 Østjylland.

Connie Mikkelsen opfordrer alle sine medlemmer til at holde saksen i ro. Samtidig understreger hun, at håret næppe kan være det vigtigste i en global pandemi.

Sponsoreret indhold