Krimi23. august 2023

Frikirkepræst dømt: Krænkede kvinde fra sin menighed

En tidligere præst i en frikirke i Viby var tiltalt i fire forhold
En tidligere præst i en frikirke i Viby var tiltalt i fire forhold. 
En tidligere præst i en frikirke i Viby var tiltalt i fire forhold.
 Modelfoto: Colourbox

Solen skinnede gennem vinduerne og dannede mønstre på gulvet i retssal 6. Iført jakkesæt og guldur trådte tiltalte ind.

Den velklædte mand, som tidligere var præst i en frikirke i Viby, var tiltalt i fire forhold, som alle sammen omhandlede blufærdighedskrænkelser, der angiveligt fandt sted i 2020.

TV2 Østjylland var til stede ved Retten i Aarhus. Her fortalte den tidligere frikirkepræst om flere usædvanlige relationer til kvinder i sin menighed.

Ifølge tiltalte havde han i årene 2017-2020 seksuelle forhold med fire af kvinderne fra menigheden.

Dette var han ikke tiltalt for, da det dengang ikke var strafbart for præster at misbruge deres magtposition. Det blev først ulovligt i maj i år.

Derimod var han tiltalt i fire forhold, som handlede om, at han har krænket disse kvinder, ved at forevise videoer og billeder af dem, som havde seksuelt indhold, til andre medlemmer af menigheden.

Den tidligere frikirkepræst understregede i retten, at kvinderne frivilligt havde sendt videoerne og billederne til ham. Samtidig hævdede han, at han ikke havde vist indholdet til nogen.

Fælles for alle videoerne var, at kvinderne var helt eller delvist nøgne i videoerne. Tiltalte fortalte blandt andet om en video med en kvinde, der var i bad. En anden spiste en banan på, som han beskrev det 'en sexet måde', imens hun var iført undertøj, en tredje havde blottede bryster, imens hun filmede sig selv.

I dag er de fleste af videoerne slettede, og det var derfor ikke muligt at afspille dem som bevis i retten tirsdag.

Ved Retten i Aarhus var i alt ni vidner indkaldt. Vidnerne var alle tidligere medlemmer af frikirken i Viby.

Fire af vidneforklaringerne foregik bag lukkede døre, da disse vidner var psykisk berørte af sagen.

Af de vidneforklaringer som TV2 Østjylland overværede, forklarede vidnerne en efter en om, hvordan tiltalte viste dem foromtalte videoer med seksuelt indhold.

Derudover beskrev de præsten som en far for dem og en leder, de kunne betro sig til og stole på.

Kort før klokken 15.00 faldt der dom i sagen. Frikirkepræsten blev dømt i det ene forhold, hvor videoen stadig findes og kunne bruges som bevismateriale.

I de tre andre forhold blev han frifundet på grund af mangler på beviser, da de omtalte videoer ikke længere findes.

Retten i Aarhus så det ydermere som en skærpende omstændighed, at han har været en tillidsperson for kvinden, da han var hendes præst. Derfor fremstod hans krænkende adfærd overfor hende værre.

Præsten fik 14 dages betinget fængsel samt en godtgørelse for tort til kvinden på 2500 kroner. Han arbejder i dag ikke længere som præst.delukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Sponsoreret indhold