Krimi29. marts 2021

Tusinder på gaden: - Vi har fået nok

Flere tusinde mennesker gik lørdag aften gennem Københavns gader med romerlys og slagsange for at tale om frihed – men kæften forblev lukket
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Frihed! For Danmark! Vi har fået nok! Frihed For Danmark… Gentagne gange gjaldede de bevingede ord om frihed og ytringsfrihed for Danmark gennem luften, da et par tusinde mennesker, måske mere, indtog Rådhuspladsen i København sent lørdag aften.

Forinden vandrede de gennem bl.a. Istedgade og Vesterbrogade til lyden af kanonslag og slagsangen Mette Ciao – farvel til statsminister Mette Frederiksen.

Alt sammen for at bekæmpe corona-situationens snærende greb.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mib.jpg
 Foto: Jacob Jensen

Den fik med slagsange og romerlys lørdag aften. Foto: Jacob Jensen

Politiet var talstærkt til stede med salatfade, men demonstrationen forløb dog forholdsvis roligt.

Men selv om der blev talt meget om frihed og ytringsfrihed, var der ingen af de små og store grupper og Men In Black-støtter som SE og HØR talte med, der havde lyst til at bruge den.

Ingen havde lyst til at stå frem med hverken fornavn eller billede og fortælle om, hvorfor de var til stede ved demonstrationen. Heller ikke selv om en af de adspurgte så stort på maskeforbuddet, og kun havde øjnene fri.

Når deltagerne i demonstrationen blev udfordret på spørgsmålet om, hvorfor de ikke ville bruge ytringsfriheden, når de nu havde muligheden, lød svaret enten, at de ikke ville tale med hverken SE og HØR, Ekstra Bladet eller TV2, men helst ville benytte sig af ’alternative medier’, eller at Facebook alligevel ville censurere det.

Men nu er Facebook jo et socialt medie, og ikke et nyhedsmedie.

Fra talerstolen foran Københavns Rådhus blev der dog holdt brandtaler, mens romerlys spruttede.

- Politikerne har gennem denne såkaldte ’krise’, løjet over for befolkningen, manipuleret sandheden, og tilbageholdt vigtige oplysninger. Det er tydeligt, at den magt som den nye epidemilov giver, alt for nemt kan misbruges, og med den måde de har opført sig på gennem det sidste stykke tid, er der ingen grund til at tro, at de ikke også kan finde på at gøre det. Loven åbner ligeledes op for en massiv masseovervågning, lød det fra en af talspersonerne, mens der blev truttet i båthorn og hujet fra massen.

Aftenkulden så ikke ud til at genere de sortklædte. Måske det var fordi, de havde fundet et fællesskab i slagsange og corona-pludder midt i den ensomme pandemi-situation.

Sponsoreret indhold