Krimi5. februar 2021

Freyja dræbt og parteret: Kendte eks-mands dystre fortid

Freyja Egilsdottir kendte godt sin mands dystre fortid - at han som ung havde taget livet af moren til hans første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/146465541_2811727592378926_7349579363879482351_n_2.jpg
 Foto: Privat/Østjyllands Politi

Alligevel blev gift, fik to børn og startede et liv med ham, der senere skulle vise sig også at gøre sig selv til bøddel over hendes liv.

I fredags kvalte den 51-årige mand nemlig Freyja Egilsdottir, før han parterede liget af ekskonen med en sav.

Han forsøgte at skjule sin ugerning ved at gemme ligdelene dels i huset på Veilgårdsvej i Malling syd for Aarhus dels ude i parcelhusets have.

Parret, der blev gift i 2013, var ifølge SE og HØRS oplysninger seperret, men eksmanden havde aldrig lagt skjul på sin grusomme fortid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/image1_0.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

  • - Hun betroede til os, at han havde gjort det før, fortæller en kilde til SE og HØR.

  • - Han lagde ikke skjul på, at han før havde siddet i fængsel for for det gamle drab. Det var han åben omkring, og hans nye kone vidste det også, da de blev gift. Han spillede med åbne kort over for hende, siger en kilde til B.T.

I 1995 dræbte den dengang 23-årige mand den 20-årige mor til hans dengang toårige søn, efter de to var gået fra hinanden.

Kvinden blev dræbt med 18 knivstik i sin lejlighed i Oddder.

Han tilsod at have gjort en brutal ende på ekskærestens liv og blev idømt 10 års fængsel.

43-årige Freyja blev sidste set, da hun torsdag aften gik fra sit arbejde på plejehjemmet Stenslundcentret i Odder.

Lørdag meldte hun over sms sig syg.

Tirsdag blev hun meldt savnet. Den var den 51-årige eksmand, der ringede til politiet.

- Der var nogle omstændigheder omkring den anmeldelse, der gjorde, at vi på et meget tidligt tidspunkt anholdt manden, der nu er sigtet for manddrab, siger Michael Kjeldgaard.

Tirsdag aften gjorde politiet så det grusomme fund.

Den 51-årige mand erkendte sig i grundlovsforhøret i retten i Århus skyldig og blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Sponsoreret indhold