Krimi25. februar 2020

- Fremmede mænd dukkede op ved mit hjem for sex: Sandheden bag var grusom

40-årige Sharon Thomson troede, at hun var i et lykkeligt forholdt med kæresten Darren Rowis. Men det skulle vise sig, at hun tog grueligt fejl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sharon_1.jpg
 Foto: Privat

Sharon Thomson undrede sig meget, da hundredvis af fremmede mænd blev ved med at dukke op ved hendes hjem og tiggede om sex.

Sandheden skulle vise sig at ryste hende i hendes grundvold.

For hvad Sharon ikke vidste var, at det var hendes kæreste, der i al hemmelig havde filmet hende nøgen og lagt billederne op på forskellige pornohjemmesider.

Det fortæller Sharon i et eksklusivt interview med Mirror i kølvandet på, at sagen mod kæresten Darren Rowe er et afsluttet kapitel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/west_midlands.jpg

(Foto: West Midlands Police)

Den 40-årige kvinde levede i et år i fuldkommen uvished om, at den 49-årige kæreste brugte hendes fulde navn og billeder til samtaler online med fremmede mænd.

Han havde også gemt kameraer rundt omkring i hjemmet og filmede hende - selv mens hun var gravid.

Den 49-årige mand blev anholdt, efter politiet sporede IP-adressen fra de sexsider, hvor Sharons billeder var blevet delt.

I oktober sidste år blev han dømt for at dele private, seksuelle billeder og film uden samtykke.

Han fik en betinget dom på to år.

  • - Jeg troede, at jeg var i et lykkeligt forhold, men jeg levede med en pervers stodder. Jeg har stadig ingen ide om, hvorfor han gjorde det. Den eneste jeg er sikker på er, at Darren er en farlig seksualforbryder, som bør være bag tremmer, siger Sharon i interviewet med Mirror.

Sharon var i chok, da politiet afslørede, at det var hendes kæreste der havde orkestreret hele det mareridt, som hun havde gennemlevet i et år.

  • - En politibetjent kom ind og stirrede på Darren og sagde ”det har været dig hele tiden”. Jeg kiggede på Darren, han sagde ikke noget. Mit hjerte sank i brystet, og jeg faldt om på gulvet, mens jeg græd. Jeg havde lyst til at kaste op.

Sharon fandt efterfølgende flere mobiltelefoner i kærestens varevogn.

De var proppet med nøgenbilleder.

Sponsoreret indhold