Krimi10. oktober 2023

Frederik slog sin ekskæreste ihjel på Frederiksberg: Havde dyster fortid

Et brutalt knivdrab på sin ekskæreste blev Frederiks sidste handling i livet - kort efter tog han livet af sig selv. Nu viser det sig, at han tidligere har været involveret i voldsom knivsag
Kvinde knivdræbt på Frb.en 26-årig kvinde blev dræbt af en 29-årig mand, som senere tog livet af sig selv.
Pårørende lagde dagen efter drabet blomster ude foran den 26-årige forurettedes lejlighed på Frederiksberg.
 Foto: Mikael Rieck

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til patrick@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Blomster lagt ude foran lejlighed, hvor 26-årig kvinde blev dræbt

Sidste tirsdag blev en 26-årig kvinde fundet knivdræbt i sin stuelejlighed på Frederiksberg.

Drabsmanden, kvindens 29-årige ekskæreste Frederik Nalaed Kaas-Sørensen, tog efterfølgende livet af sig selv, mener politiet.

Den unge mand var ikke et helt ukendt navn for hverken politi eller retssystem - han var nemlig prøveløsladt i forbindelse med en anden voldsom knivssag, da han for en uge siden stak sin ekskæreste ihjel.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge formiddagsavisen stak Frederik Nalaed Kaas-Sørensen natten til 14. marts 2019 sin 23-årige lillebror adskillige gange i både hovedet, overkroppen, brystet og halsen med en kniv.

Det endte med at koste Frederik en fængselsdom på seks år for drabsforsøg, selvom han ved Retten i Lyngby hævdede, at de mange knivstik blev givet i nødværge - en dom, som han endnu ikke var endeligt løsladt fra, da han brutalt tog livet fra sin unge ekskæreste.

Københavns Politi ankom til adressen på Frederiksberg omkring klokken 22.45, hvor de fandt offeret død på stedet, mens Frederiks Nalaed Kaas-Sørensen blev kørt på hospitalet for sine omfattende skader - han blev kort efter ankomst erklæret død.

Efter det bestialske drab i sidste uge blev der sørget og lagt blomster ude foran den forurettede kvindes lejlighed.

- Vi er færdige med vores gerningsstedsundersøgelse, og vores styrende hypotese er, at den 29-årige mand har dræbt den 26-årige kvinde, hvorefter han har taget livet af sig selv, udtalte vicepolitiinspektør Brian Belling i forbindelse med drabet.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold