Krimi29. oktober 2021

Fredag aften: Dødsbrand i Horsens

Politiet forsøger nu at klarlægge årsagen til en brand i en lejlighed på Møllegade i Horsens
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politi_8.jpg
 Arkivfoto: Presse-fotos.dk

En brand i en lejlighed i den centrale del af Horsens har sent fredag kostet en person livet.

Det oplyser politiet, som fik anmeldelsen om branden i Møllegade klokken 17.34.

- Brandvæsenet var hurtigt fremme, og branden nåede ikke at brede sig til resten af ejendommen, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.

Han oplyser til Horsens Folkeblad, at det formentlig ikke bliver nødvendigt at genhuse andre beboere i ejendommen.

Få oplysninger

Der er ikke umiddelbart noget mistænkeligt ved branden, men ved 20.15-tiden er politiet fortsat tilbageholdende med at give oplysninger. Det skyldes hensynet til den igangværende undersøgelse.

Således ønsker politiet fredag aften ikke at sige noget om alder og køn på den omkomne, som ikke er endeligt identificeret. Eller om hvem der slog alarm.

Sponsoreret indhold