Krimi13. juni 2020

Fransk politi protesterer: Vil have lov at bruge kvælertag

De franske myndigheder har nu forbudt fransk politi blandt andet at bruge kvælertag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krtphotoslive861911.jpg
 (Foto: MEGA)

En gruppering i det franske politi er bestemt ikke tilfredse.

Regeringen har nemlig indskrænket, hvilke former for magt betjente må bruge under en anholdelse. Det er for eksempel blevet forbudt at tage et kvælertag eller sætte en knæ på halsen på en person, der modsætter sig anholdelse, skriver LA Times.

Det fik fornævnte gruppering til at demonstrere i det centrale Paris fredag, hvor de gik på Champs-Elysees hen til indenrigsministeriet.

Usa i frankrig

Beslutningen om at indskrænke politiets muligheder kommer efter amerikaneren George Floyds død. Han døde under en anholdelse i delstaten Minnesota.

Derfor mener dele af det franske politi også, at ændringer ikke burde blive lavet, da det er et amerikansk problem - ikke et franskt.

- Fransk politi er et af de mest ordentlige og velstyrede i hele verden, så når der sker ulykker begået af en meget lille minoritet, skal man ikke stigmatisere hele politivæsenet. Det har intet at gøre med os, siger Fabien Vanhemelryck, der er en del af fagforeningen.

Indenrigsminister Christophe Castaner sagde tidligere på ugen, at der vil blive slået hårdt ned på mistanke om racisme.

Den udtalelse skal sættes sammen med nogle igangværende interne efterforskninger i politiet. De har stået på siden de voldsomme demonstrationer i Frankrig forrige år.

Det er nemlig blevet kendt, at der bliver delt racististe synspunkter i Facebook- og WhatsApp-grupper kun for politibetjente.

forvirrede vagter

Fredagens demonstration var lille, men tilsyneladende effektiv i at få budskabet ud.

Betjentene lagde deres håndjern ud for flere politistationer, ligesom de gik mod indenrigsministeriet, selvom det har været afspærret for demonstrationer.

Betjentene blev mødt af vagter, som dog ikke helt vidste, hvad de skulle gøre, hvorfor betjentene kunne gå igennem. Da de nåede pladsen, opholdt de sig der i nogen tid, før de afsluttede demonstrationen.

Sponsoreret indhold