Krimi25. september 2020

Forvirret? Sådan finder du hoved og hale i tiltagene

Efter fredagens pressemøde, hvor de nuværende coronaregler fik en forlængelse på i hvert fald 14 dage, trænger vi måske alle til en lille genopfriskning af restriktionerne. Få et overblik her i artiklen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sidder du tilbage drønforvirret over de nuværende coronarestriktioner, som synes at lande oven på hinanden som en stor bunke besværligheder efterhånden? Så få et tiltrængt overblik her.

For det første. Bare rolig. Du er langt fra den eneste, der synes, det er lidt svært at holde hoved og hale i de mange regler og anbefalinger.

Kommunikations-ekspert og direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, kalder for eksempel regeringens nyeste udmeldinger for forvirrende.

Uklar slingrekurs

Blandt andet fordi vi i løbet af de seneste uger har hørt, at man ville fokusere på lokale nedlukninger, men nu alligevel beslutter sig for at stramme op på nationalt plan.

- Man går efter nogen, men man rammer alle, lyder det indledende fra Thygesen, der fortæller, at hun ikke selv har set dagens pressemøde, men har hørt om forlængelserne og forsamlingsforbuddet til private fester.

- Folk er forvirrede, for hvilke fester er det, regeringen nu forsøger at lukke? Er det de der muslimske bryllupper man går efter? Og i så fald, hvorfor bliver det så ikke kommunikeret? Der er lidt en stemning af, at man i virkeligheden ikke holder så vanvittigt mange fester generelt lige nu.

1. Forlængelse
De restriktioner, der blev indført i sidste uge, vil blive forlænget til den 18. oktober, altså yderligere 14 dage, for at bremse smittespredningen, fortalte Magnus Heunicke ved fredagens pressemøde i Eigtveds Pakhus.

Og når forlængelsen sker med to uger ad gangen, er det ifølge Anna Thygesen for at undgå at tage for store skridt og skræmme eller ophidse befolkningen.

- Når de fortæller os, at man nu er nødt til at forlænge med yderligere 14 dage, så er det også en måde at bløde budskaberne op på. Det er lidt et forsøg på ikke at gøre folk for sure. Selvom vi udmærket ved, at vi måske står foran en lang vinter med det her, siger hun til SE og HØR, før hun tilføjer:

- Og sådan ville man også forklare det til børn, der ikke kan tåle sandheden.

2. Privat forsamlingsforbud
Fra lørdag klokken 12 er det i udgangspunktet forbudt at deltage i arrangementer – både indendørs eller udendørs – hvor mere end 50 personer er samlet.

Hidtil har dette gjaldt offentlige forsamlinger, men fra lørdag vil det altså ramme private begivenheder som fødselsdage, konfirmationer og bryllupper.

- Vi skruer ned for festerne for at holde andre dele af samfundet åbent, lød det fra sundheds – og ældreminister Magnus Heunicke (S), som altså sætter en stopper for rigtig mange planlagte fester i den kommende weekend:

- Det er beklageligt for dem, der holder fester, men folk er nødt til at skære ned på gæstetiltagene.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/anna_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Spørger man kommukationsrådgiver Anna Thygesen om regeringens lidt slingrende corona-kurs, lyder svaret, at de godt kunne blive mere klare i spyttet (Foto: Dan Mariegaard)

3. Krav om mundbind
Ligesom det er gældende i den offentlige transport, så skal der bæres mundbind eller visir, når man bevæger sig rundt på en restaurant, café eller bar.

Dette gælder fortsat, og endnu i minimum frem til den 18. oktober, hvis man skal på toilettet, bestille noget i baren eller betale.

Når man sidder ned og nyder sin mad eller drikkelse, kan man tage mundbindet eller visiret af.

Reglen gælder desuden for ansatte, tjenere og barpersonale.

4. "Klokken 22-reglen"
Restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22 hver aften.

For serveringssteder gælder det, at man kan holde åbent og tilbyde take-away yderligere frem til klokken 5.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200324-140707-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/ Ida Marie Odgaard

Sundhes- og Ældreminister Magnus Heunicke sagde for ganske få uger siden, at det var nødvendigt med kun lokale nedlukninger. Nu har han taget en beslutning om en national forlængelse og et forsamlingsforbud, der gælder alle danskerne (Foto: Ritzau Scanpix)

5. Tilskuere
Er man glad for at tage til fodboldkampe, er man også påvirket af coronarestriktionerne i disse tider. Fodboldkampe i Superligaen er begrænset af et forsamlingsforbud, hvor der maksimalt må være 500 siddende tilskuere på publikumsrækkerne. Denne regel gælder sports- og kulturarrangementer.

6. Ingen alkohol i busser
For præcis en uge siden blev en anden typsik festklassiker ramt af restriktioner.

Nemlig de såkaldte partybusser. For at undgå smittespredning ombord på disse, indføre regeringen forbud mod indtag af alkoholiske drikke under kørsel i busser, der foregår med tilladelse efter buskørselsloven.

Denne regel gælder ligesom de andre også yderligere 14 dage.

På mødet fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke desuden, at der kan komme yderligere restriktioner, hvis den bekymrende stigning af smittede og indlagte på intensiv vil stige.

Fredag var smittetallet højere end nogensinde, da SSI registrerede yderligere 678 coronasmittede.

Sponsoreret indhold