Forsvundet teenagepige fundet frosset ihjel på vandretur
Sidste søndag gik den 19-årige Emily Sotelo afsted på en vandretur. Men hun kom aldrig hjem til den familie, der ventede på hende.
Hendes lig blev fundet onsdag på den nordvestlige side af Mount Lafayette i New Hampshire. Efter reddere i minusgrader havde brugt tre dage på at lede efter hendes krop.
Det skriver nyhedsmediet Metro.
Det var Emilys egen mor, der kørte hende til den rute, hvor hun i minusgrader gik i døden, fortæller en betjent.
Grunden til, at unge Emily til at starte med var taget ud på vandreturen, var, at hun havde et mål om at nå de 48 vandrepunkter, der var i staten, inden hun fyldte 20.
Det nåede hun også – men med en fatal udgang. Noget som hendes venner har sat ord på.
– Hun nåede alle punkterne, hun ville, men desværre missede hun svinget på vej ned igen, da det er svært at finde, når det blæser, fortalte vennen Brian Garvey ifølge Daily Mail.
Redderne kom på sporet af hende om tirsdagen, da de så nogle af Emilys ting på ruten, og onsdag morgen fandt de hendes livløse krop.
En anden vandrer ved navn Jessie Callaghan, som kendte Emily, beskriver hende som en sød pige, der var glad for at være ude i naturen.
– Hun var ung og klar til at gøre det hele, skrev hun på sin Facebook.
Det er desværre ikke første gang, at det er sket på det præcis samme område.
I 2021 gik to mænd også forkert, men ved at tage deres telefoner ind i armhulerne for at optø den, hvorefter de kunne ringe efter hjælp, inden de frøs ihjel.