Krimi5. juni 2020

Forsvandt midt i kaos: 'Missede jeg noget?'

23. maj blev Daniel Thorsen igen en del af samfundet, efter han havde tilbragt 75 dage på et meditationsophold i fuldkommen stilhed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meditation_2.jpg
 Foto: Mega

Der er sket mange ting de seneste 75 dage.

Og alle de ting er Daniel Thorsen gået glip af, i og med han har været på et buddhistisk meditationsophold i absolut stilhed i i delstaten Vermont, USA, skriver Boston.com.

Det to en halv måned lange ophold bød på få ændringer. Håret voksede ud, og den sidste vintersne forsvandt fra området. Imens buldrede verden der ud af, og Daniel Thorsen vidste ingenting om begivenhederne. Det være sig virus eller voldsomme optøjer.

har jeg misset noget?

Da Daniel Thorsen vendte tilbage til samfundet 23. maj var hans første livstegn på sociale medier på Twitter, hvor han skrev.

'Har jeg misset noget?'

Alt handlede nu om corona, og der var ingen, der talte om det nært forestående valg i USA. Senere skrev han:

'Imens jeg var på mit ophold, har der udspillet sig en kollektiv, traumatisk oplevelse, som jeg ikke har været en del af. I hvilken grad er jeg nødt til at spole tilbage og hitte rede i det?'

Daniel Thorsen er stadig ved at vende sig til samfundet, hvor han for eksempel ikke har farver på sin mobil, da de er alt for skarpe.

I det hele taget har han valgt at tage en pause fra internettet og i stille og roligt tempo komme tilbage til normalen.

Sponsoreret indhold