Krimi13. januar 2020

Forsvandt for to måneder siden: Nu har man gjort grusomt fund i lastbil

29-årige Ashley Manning blev fredag fundet død i en lastbil efter at have været forsvundet i to måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/capture_2.jpg
 Foto: Privat/Facebook

I næsten to måneder har 29-årige Ashley Mannings familie levet i uvished, og de har håbet på det bedste, men forberedt sig på det værste.

Men ingen kunne nok have forberedt sig på den besked, som familien fik fredag.

Her blev Ashley Manning, som har været forsvundet i næsten to måneder, fundet død ved et opbevaringscenter i Californien.

Det skriver New York Post.

Den unge kvindes lig blev fundet pakket ind i pap, plastik og gaffatape i en stor lastbil.

Hendes familie meldte hende savnet 13. november, da de ikke hørte fra hende, efter hun var fløjet fra Dallas til Los Angeles.

Politiet har meddelt, at flyttebilen var lejet af en anonym person, som efterlod bilen i Anaheim i Orange County i Californien.

Da bilen ikke kom tilbage til firmaet, sporede firmaet den og bragte den tilbage til firmaet.

- Efter de fandt lastbilen igen, tog de den med tilbage til Fullerton for at tjekke, hvad der manglede i den. Under gennemsynet af lastbilen fandt de, hvad de troede var fra et menneske, og det er nu blevet bekræftet at være ligdele, siger politidirektør i Anaheim.

Dødsårsagen er imidlertidigt ikke blevet oplyst, men myndighederne efterforsker sagen som mistænksom.

- Vi kalder det ikke manddrab endnu, siger politidirektøren videre.

- Det er indlysende et mistænksomt dødsfald og omstændighederne, som hun blev fundet under, er klart også mistænksomme, og vi behandler også sagen, som det kunne være en drabssag.

Ashley Mannings søster, Taylor, bekræftede fredag på Facebook, at søsteren var blevet fundet død.

"Som familie forsøger vi at navigere i denne tragedie og denne utrolig hårde periode", skrev hun i opslaget.

Sponsoreret indhold