Krimi4. december 2023

Forsøgte at holde bilens batteri varm med brødrister: Det endte helt galt

En mand fra Stenlille valgte i weekenden at gøre brug af en brødrister til at holde sin bils batteri varmt
Brandvæsenet måtte i weekenden rykke ud til et hus i Stenlille.
Brandvæsenet måtte i weekenden rykke ud til et hus i Stenlille.
 Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

En bilejer tog i weekenden en særdeles alternativ metode i brug i forsøget på at holde sin bil varm.

Metoden han valgte til at holde bilens batteri skulle nemlig vise sig, at være en af de ikke så smarte.

I hvert fald endte det med, at Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sammen med brandvæsenet måtte rykke ud til mandens adresse i Stenlille.

Her var både bilen og carporten brudt i brand.

"Årsagen til branden skal med stor sandsynlighed findes i den brødrister, som ejeren af bilen havde stillet under fronten af sin bil for at holde batteriet varmt," lyder det fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det skriver politiet i deres døgnrapport, hvor de også på det kraftigste fraråder at bruge samme metode til at holde sin bil varm.

Både bil og carport udbrændte og det nærliggende hus endte med skader fra varmeudvikling af branden.

Manden blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven.

Sponsoreret indhold