Krimi11. januar 2022

Forsøgte at gå hjem i sneen: Far fundet død

En far i Virginia har mistet livet i sneen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2022-01-10_kl._11.36.24.png
 Foto: Privat/Facebook

Liget af 34-årige Jacob Whaley blev torsdag fundet knap 200 meter fra det sted, hvor hans familie mente, at han var forsvundet fra.

Whaley forsøgte at gå de næsten 10 kilometer hjem i sneen, efter at have kørt galt i sin bil.

Det skriver New York Post.

Da han sidste mandag pludselig ikke svarede på sin families opkald, meldte de ham savnet hos politiet.

Men da betjente kom ud til stedet, fandt de ikke umiddelbart den 34-årige far.

Whaleys familie er nu vrede og kede og mener, at politiet burde have fundet ham.

- Jeg er så vred over det her land, sagde Shannon Whaley, der er mor til den nu afdøde mand.

- Alt de skulle gøre var at gå ud og råbe efter ham.

- Louisa County lod ham fryse ihjel, sagde mandens søster, Angela Whaley.

Politiet udsendte efter fundet af den 34-årige mands død en pressemeddelelse.

"Vores inderlige kondolencer går ud til Jacob Whaleys familie og venner".

"Sager om savnede personer er altid højt prioriteret, og vi deler deres sorg".

Sponsoreret indhold