Krimi16. december 2019

Formel 1-arving udsat for millionkup: Smykker for 450 millioner kroner forsvundet

Tamara Ecclestone fik på under en time lænset sit hus for dyrebare smykker
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega528785_019.jpg
 Foto: MEGA

Milliardærarvingen Tamara Ecclestone, der er datter af den tidligere Formel 1-direktør Bernie Ecclestone, har været udsat for et gigantisk millionkup.

I ly af mørket har ukendte gerningsmænd nemlig tvunget sig adgang til hendes hus i London. Indbruddet skete fredag.

De udbudne gæster er sluppet afsted med smykker for mere end 450 millioner kroner. Det skriver The Sun.

Hvordan tyvene har fået adgang til 35-årige Tamara Ecclestones hjem, vides endnu ikke. Men ifølge The Sun var der vagter til stede i hjemmet, da tyvene formåede at bryde ind.

Huset, der er placeret i et af Londons dyreste kvarterer, har hele 57 rum, så tyvene må have vidst præcis, hvad de gik efter i hjemmet.

Det er blandt andet ringe, armbånd og øreringe, som tyvene er kommet afsted med.

Også et bryllupsarmbånd fra Cartier til en værdi af 715.000 er nu i tyvenes varetægt.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega551607_026.jpg
 Foto: MEGA

Tamara Ecclestone. (Foto: MEGA)

- Det er et meget chokerende indbrud, da det er et af de mest sikre huse i London på en af de bedste sikrede gader i London, fortæller en kilde til The Sun.

Tamara Ecclestone opholdt sig ikke selv i London, da indbruddet fandt sted. Hun var nemlig rejst på juleferie i udlandet få timer inden, at indbruddet fandt sted.

- Jeg kan desværre bekræfte, at der har været indbrud. De private sikkerhedsfolk samarbejder med politiet i sagen. Tamara hendes familie har det godt, men er selvfølgelig vrede og rystede over indbruddet, fortæller Tamara Ecclestones talsperson til The Sun.

Tamara Ecclestone, der er datter af Bernie Ecclestone, menes at være god for mere end to milliarder kroner.

Hun har tidligere arbejdet som model og tv-vært.

Sponsoreret indhold