Krimi24. maj 2023 (opd. 24. maj 2023)

Forfærdeligt: Nyfødte tvillinger fundet døde – 16-årig anholdt

Et nyfødt sæt tvillinger er blevet fundet døde i en skraldespand i Ohio. En 16-årig pige, der menes at være moren, er nu anholdt
Politiet i Ohio efterforsker fundet af døde tvillinger som drab. 
Politiet i Ohio efterforsker fundet af døde tvillinger som drab.
 Arkivfoto: ASSOCIATED PRESS

For få dage siden blev politiet i den amerikanske delstat Ohio kaldt ud til en uhyggelig anmeldelse.

Anmeldelsen lød, at der var gjort et grufuldt fund i en skraldespand i byen Cleveland.

Og rigtig nok: I en skraldespand fandt betjente et sæt nyfødte tvillinger døde.

Det skriver People.

Politiet har nu anholdt en 16-årig pige, der menes at have født tvillingerne.

– De indledende undersøgelser antyder, at tvillingernes mor, en 16-årige pige, havde født dem blot få dage tidligere, oplyser politiet ifølge People.

– Moren er pågrebet og blev efterfølgende kørt på hospitalet til undersøgelser og behandling, lyder det videre.

Ifølge politiet i Ohio var det den 16-årige piges mor, der alarmerede politiet. Moren vidste godt, at hendes datter var gravid. Efter sigende havde datteren fortalt, at hun havde født – og efterfølgende smidt de to babyer i skraldespanden.

Hvordan – og eller hvornår – babyerne er døde, vides endnu ikke. Politiet har oplyst, at man efterforsker sagen som en drabssag.

Sponsoreret indhold