Krimi19. juli 2023

Forfærdelig ulykke: Gravid kvinde død efter sammenstød med alligator

En bil slog flere kolbøtter efter et sammenstød med en alligator midt på en motorvej
Gabrielle Breaux og hendes ufødte barn døde, efter hun kørte sin bil ind i en alligator midt om natten.
Gabrielle Breaux og hendes ufødte barn døde, efter hun kørte sin bil ind i en alligator midt om natten.
 Foto: Screendump

En forfærdelig ulykke udspillede sig på en motorvej i Texas søndag

Her kørte en bil ind i en kæmpe alligator, der var på vej over motorvejen.

Det skriver Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-19/texas.jpg
Bilen var totalsmadret efter sammenstødet med dyret.
 Foto: Screendump

Sammenstødet resulterede i, at bilen slog kolbøtter.

I bilen var den 33-årige gravide Gabrielle Breaux sammen med sin far og sine tre børn.

De blev alle kørt på hospitalet efter sammenstødet.

Uheldigvis stod den 33-årige mors liv ikke til at redde, og det samme var tilfældet for det ufødte barn.

Faren og de tre børn overlevede alle ulykken, mens alligatoren døde.

Moren til Gabrielle Breaux bekræfter dødsfaldet.

– Min smukke Gabbi og hendes baby klarede den ikke. Hendes andre børn pådrog sig ikke-livstruende skader, men har alvorlige snitsår, sting og hævelse. Mor lover at tage sig godt af dine børn og mine børnebørn, skriver Rena Herbert på Facebook.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-19/texas1.jpg
Alligatoren døde også efter sammenstødet.
 Foto: Screendump

Sponsoreret indhold