Krimi27. februar 2021

Forfærdelig tragedie: 11-årig pige finder sine corona-smittede forældre døde

En blot 11-årig pige fandt sine forældre døde i deres hjem i Missouri, USA
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/iosphotos186095.jpg
 Foto: MEGA

En 11-årig pige i den amerikanske St. Louis gennemlever lige nu sit værste mareridt.

Begge hendes forældre er døde med coronavirus - og det var hende selv, der fandt sine forældre døde i deres hjem. Det skriver People.

Parrets nabo Chuck Duy fortæller ifølge det amerikanske ugeblad til et lokalmedie, at hustruen tidligere havde været en tur på hospitalet:

- De troede, hun havde fået et slagtilfælde, men jeg tror, det var på grund af COVID, forklarer han og tilføjer:

- Hun testede positiv, men de sendte hende hjem, og hendes mand var hjemme med en positiv test, så de var begge i karantæne nede i soveværelset i kælderen.

Det er uklart, om deres 11-årige datter befandt sig andetsteds i huset, eller om hun blev passet af andre - men det var hende, der faldt forældrene døde den 18. februar.

- At miste begge ens forældre på en gang for en 11-årig er virkelig tragisk, lyder det fra naboen.

- Sidste jul bankede de på vores dør og gav os småkager. De var de rareste mennesker. Vi beder for pigen og hendes familie.

Politiet i St. Louis bekræfter de to dødsfald og har ikke fundet noget mistænkeligt ved dem. Derfor er de højst sandsynligt døde med coronavirus.

Sponsoreret indhold