Forfærdelig joke: Død baby fundet i New York

Billeder af den døde \'baby\'.

Billeder af den døde 'baby'.

Foto: NYPD

08.15 tirsdag morgen modtog politiet (NYPD) i New York et opkald fra en bekymret borger.

En kvinde ringede 112 (991 i USA, red.) og fortalte, at hun havde set en baby liggende med hovedet vendt mod græsset i Crocheron Park i bydelen Queens.

Med fuld udrykning rykkede politiet ud og få minutter senere var en stor del af parken afspærret. Politiets teknikere arbejdede for at sikre spor. Ingen af politibetjentene rørte ved babyen, der var helt blå og gul.

Det skriver New York Post og CBS New York.

Flere politifolk arbejdede på gerningsstedet, hvilket fik stor opmærksomhed i nabolaget.

I en pressemeddelse oplyser NYPD nu, at de tog grueligt fejl.

Efter en time gik det op for politiets teknikere, at der var tale om dukke, der var malet til at ligne et barnelig, der er ved at rådne.

- Man behøvede ikke en universitetsuddannelse for at kunne se, at det var en dukke. Det er faktisk lidt dumt, siger 59-årige Bob O'Connel, der er nabo til parken, til New York Post.

Da "babyen" endelig blev vendt om, kunne man se, at der stod noget på den lille t-shirt.

'The crawling dead' stod der, hvilket løst kan oversættes til: De døde kravler.

Politiet vil nu undersøge alarmopkaldet, for at se om det kan føre dem på sporet af dem, der har lagt dukken i parken.

Motivet for denne joke er endnu ukendt, oplyser NYPD.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close