Krimi27. oktober 2021

Forældre til afdøde ser racisme i omtalt drab på Bornholm

Forældrene til afdøde Phillip Johansen mener, at hans etnicitet spillede en rolle i hans død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bornholm_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Forældrene til en afdød mand mener, at racisme har spillet en rolle i det dødelige overfald, han blev udsat for sidste år.

Det fortæller Tyge Trier, der er bistandsadvokat for forældrene og den afdødes søster, i Østre Landsret, hvor to brødre står tiltalt for drab på 28-årige dansk-tanzanianske Phillip Mbuji Johansen.

- Den ekstreme voldsomhed og utrolige grusomhed, der er her i forhold til Phillip, det giver forældrene den opfattelse, at der er et element af, at man ser ned på og ikke respekterer Phillip som menneske, siger bistandsadvokaten.

Det er dog ikke noget, der giver sig til udtryk i forhold til familiens krav om tortgodtgørelse, som ifølge Tyge Trier følger retspraksis på området.

Anklagemyndigheden har valgt ikke at rejse tiltale efter en racismeparagraf i sagen.

Senioranklager Steen Hansen Saabye har inden ankesagen fortalt, at der stadig ikke er noget, der peger på, at racisme spillede en rolle i drabet på 28-årige Phillip Mbuji Johansen sidste år.

Sponsoreret indhold