Krimi20. juni 2020

Forældre skyld i søns grusomme død: Tvang ham til at drikke vanvittig mængde vand på fire timer

Et amerikansk forældrepar er blevet anholdt og sigtet for at stå bag deres søns grusomme død
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/zachary.jpg
 (Foto: Privat)

Et amerikansk forældrepar fra delstaten Colorado kan se frem til adskillige år bag tremmer, efter de tirsdag blev anholdt og sigtet for det grusomme drab på deres blot 11-årige søn.

Ifølge politiet dræbte forældrene den unge dreng ved at tvinge ham til at drikke en enorm mængde vand på blot fire timer.

Det skriver det amerikanske medie The Denver Channel.

41-årige Ryan Sabin og 42-årige Tara Sabin blev anholdt tirsdag aften efter flere måneders efterforskning af deres søn Zachary Sabins grusomme død.

Det er nu politiets klare opfattelse, at 11-årige Zachary døde, fordi hans forældre tvang ham til at drikke næsten tre liter vand i løbet af bare fire timer.

Så enorme mængder vand indtaget på så kort tid er fatalt.

Drengens far 41-årige Ryan Sabin, har overfor politiet forklaret, at sønnen havde problemer med at holde sig tør om natten – derfor havde drengen udtalt, at han ikke ville drikke vand om aftenen.

Vand kan dræbe

Selv om din krop har brug for vand, kan for meget vand også være dræbende. Drikker du for meget vand, mister kroppen salt, hvilket er farligt.

Symptomerne er svimmelhed, konfushed, kramper og en manglende evne til at holde balancen.

I svære tilfælde kan det resultere i dødsfald.

Det ville hans forældre dog ikke acceptere, og derfor tvang de ham til at drikke den store mængde vand før sengetid.

Faderen fortæller, at sønnen den skæbnesvangre dag beklagede sig over smerter i benene. Det kan være et symptom på vandforgiftning.

Forældrene reagerede dog ikke, men lod drengen være alene i sit værelse.

Den følgende morgen, 11. marts, fandt Ryan Sabin sin 11-årige søn død i sengen.

Sponsoreret indhold