Krimi9. juli 2020

Forældre efterlod handicappet søn derhjemme og flyttede i nyt hus

Den kun 12-årige dreng er både hjerneskadet og sidder i kørestol
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/krtphotoslive879662.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

Et forældrepar, moren Janine Allen, 30, og faren Brendon Luke, 29, er begge blevet anholdt og sigtet for misbrug eller forsømmelse af deres søn med en kaution på 250.000 dollars.

Det skriver The Sun.

Forældrene, fra byen fra Blue Springs i Missouri, besluttede sig for at flytte til et større hus et par kilometer væk fra det hjem, hvor de efterlød deres søn alene.

Ifølge politiet skulle forældrene have holdt øje med deres søn via et overvågningssystem, der var sat op i det nye hjem - et hjem, som desuden havde masser af plads til drengen og hans kørestol.

Vidner fortæller angiveligt, at moren skulle have udtalt, at hun ikke ønskede, at sønnen skulle ødelægge væggene i det nye hus – og at de derfor efterlod ham alene i det gamle hus.

Optagelser, som politiet er kommet i besiddelse af, afslører, at drengen selvsagt ikke brød sig om at være fanget i huset:

- Jeg vil ud, jeg kan ikke lide det mor, skulle drengen angiveligt have sagt på optagelserne, hvor han var låst inde på sit værelse.

Optagelserne viser desuden, at drengen i 20 minutter forsøgte at lirke låsen til sit værelse op – få øjeblikke efter faren efterlod mad på gulvet og forlod huset sammen med moren.

En lokal myndighedsperson, som har været tilknyttet familien siden efteråret, mener, at drengen burde være blevet fjernet hjemmefra og i stedet anbragt på et hjem med den rette mængde ressourcer passende til drengens handicap.

Moren manglede dog at få papirarbejdet på plads, så drengen kunne flytte.

Myndighedspersonen var desuden uvidende omkring, at drengen var blevet forladt. Han skulle angiveligt være blevet efterladt i flere uger og var smurt ind i urin og afføring.

Sponsoreret indhold