Krimi1. maj 2020

Forældre efterlod 2-årig for at tage på ferie: Nu er de strandet

Et forældrepar, der efterlod deres 2-årige for at tage på romantisk ferie, er desperate efter at vende hjem. Hvornår ved de dog ikke – de er nemlig strandet som følge af coronapandemien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-05-01_kl._12.35.03.png
 (Foto: Facebook)

Dagen efter World Health Organisation erklærede cornonavirussen for en global pandemi, valgte et forældrepar at tage på romantisk ferie.

Det fortryder de nu.

For forældreparret – den britiske advokat Mark Hill, 52, og hans italienske hustru Chiara Maioni, 44 – er nu strandet og har de seneste mange uger ikke set deres 2-årige datter.

Hende efterlod de nemlig i deres hjem i Dubai.

Det skriver The Sun.

Mark og Chiara valgte at sætte kursen mod Sydafrika på en ni dage lang kæresteferie den 11. marts – det var dagen efter, at WHO havde erklæret coronavirussen for en pandemi.

Imens overlod parret deres 2-årige datter Skye sammen med deres faste barnepige i hjemmet i Dubai.

Parret nåede dog ikke hjem i tide.

Da det meste af verden lukkede ned – deriblandt Sydafrika – endte Mark og Chiara med at være strandet i en længere periode.

Nu er de endelig tilbage i Dubai, men det betyder ikke, at de er blevet genforenet med deres datter.

De er nemlig stadig i karantæne som følge af deres udlandsrejse.

Det betyder, at deres 2-årige datter indtil videre ikke har set sine forældre i syv uger.

- Verden forandrede sig på et døgn, og vi befandt os i fuldstændig ukendt land. Vi havde ikke en idé om, hvor længe nedlukningen ville vare, og hvordan vi skulle komme hjem, fortæller den britiskfødte Mark til The Sun.

- Vi var strandet i et fremmed land, som vi ikke kendte. Vi så, hvordan lufthavne omkring os lukkede ned, og flyene stoppede med at lette, fortæller han videre.

Parret har aldrig været væk i mere end to dage fra deres børn – deriblandt 2-årige Skye – i mere end to dage.

- Det er første gang, at vi har forladt hjemmet uden Skye, og jeg har utrolig dårlig samvittighed, tilføjer hans hustru.

Parret fortæller, at de har holdt kontakten med børnene via FaceTime de seneste syv uger.

- Når vi igen kan se Skye, bliver der massevis af gruppekram, fortæller Mark.

Sponsoreret indhold