Krimi7. januar 2021

Førte an i drabelige uroligheder: Hvem er han?

En 32-årig mand kendt som en ledende figur i konspirationsbevægelsen QAnon var med til at lede demonstranterne ind i Kongressen onsdag aften dansk tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210106-215220-l_128mb.jpg
 (Foto: Win Mcnamee/AFP/Ritzau Scanpix)

Da hundredvis af Trump-tilhængere onsdag aften dansk tid stormede Kongressen i den amerikanske hovedstad, var der særlig én person, der skilte sig ud:

En mand, der bar rød, hvid og blå ansigtsmaling samt en hjelm med horn.

Manden – der desuden stormede Kongressen i bar overkrop – var ifølge flere medier én af de ledende kræfter i de uhyggelige uroligheder, der indtil videre har kostet fire livet.

Men hvem er manden?

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210107-065648-l_30mb.jpg
 (Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix)

Jake Angeli. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Der er ifølge det amerikanske medie Arizona Republic tale om den 32-årige Jake Angeli – også kendt som ”Q Shaman”.

Han har i flere år været glødende Trump-tilhænger og er desuden en ledende figur i konspirationsbevægelsen QAnon.

Under stormingen af Kongressen var Jake Angeli en af de ledende kræfter. Han ledte ifølge flere medier demonstranterne ind i Kongressen, ligesom han flere gange undervejs skreg ”Freedom”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210106-203335-l_49mb.jpg

Jake Angeli. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Siden 2019 har den 32-årige Trump-tilhænger brugt det meste af sin tid foran Arizona Capitol, hvor han har forsøgt at udbasunere sine konspirationsteorier.

I et interview sidste år med The Arizona Republic udtalte Jake Angeli, at det er et bevidst valg, at han ofte er klædt i ansigtsmaling, pelshat og bar overkrop. Det er for at tiltrække sig opmærksom, sagde han sidste år i et interview.

QAnon

QAnon er en højreorienteret konspirationsteori, der blandt andet omhandler et hemmeligt plot mod Donald Trump.

Plottet er ifølge QAnon orkestreret af en magtfuld elite, der styrer verden. Den magtfulde elite driver desuden – ifølge QAnon – en satanistisk pædofiliring, hvor de tapper livsforlængende kemikalier fra børns blod.

Konspirationsteorien opstod i 2017 med et indlæg på sociale medier af en bruger med brugernavnet Q.

Under coronapandemien er tilhængerne af QAnon vokset markant.

Sponsoreret indhold