Krimi13. januar 2021

Første kvinde i 70 år: Lisa Montgomery henrettet

Lisa Montgomery blev henrettet i Indiana onsdag morgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega725263_001.jpg
 Foto: MEGA

Lisa Montgomery er netop blevet henrettet i delstaten Indiana.

Den 52-årige var den eneste kvinde på dødsgangen i USA.

Først stod hendes dødsdom til at blive udført tirsdag, men få timer inden, hun skulle henrettes, besluttede dommeren sig for at udskyde henrettelsen på ubestemt tid.

Det faldt ikke i god jord hos USA's Højesteret. De besluttede senere tirsdag, at hun alligevel skulle henrettes.

Lisa Montgomery blev dømt til døden i 2008, efter hun blev dømt skyldig for at have dræbt en gravid kvinde i 2004.

Tidlig onsdag morgen blev den dom udført i fængslet, hvor Lisa Montgomery fik en dødelig indsprøjtning i kroppen.

Først kvinde i lang tid

Lisa Montgomerys henrettelse ville ellers have været den første henrettelse på føderalt niveau af en kvinde siden 1953.

I lang tid har Lisa Montgomerys advokater kæmpet for at få omstødt dommen.

De mener ikke, at den 52-årige kvinde er mentalt rask. De mener heller ikke, at hun var i stand til at forstå, at hun skulle dø.

Ifølge amerikansk lov skal en dødsdømt kunne forstå sin dom.

Den udlægning gav de tre Højesteretsdommere Stephen G. Breyer, Sonia Sotomayor and Elena Kagan ikke meget for. De valgte at gå imod kendelsen tidligere tirsdag.

Kelley Henry, der er Lisa Montgomerys advokat, mener, at det præsident Donald Trump, der har presset på for at få gennemført henrettelsen.

Skar baby ud af maven

Lisa Montgomerys forbrydelse skabte skræk og rædsel i 2007. Her kom det frem, at hun året forinden havde dræbt en kvinde og skåret en otte måneder gammel baby ud af maven på hende.

Dengang var Lisa 36 år. Hun var for få siden blevet steriliseret, men ønskede sig inderligt et barn.

23-årige Bobbie Jo Stinnet solgte en bestemt race hundehvalpe. Men hun var også gravid i ottende måned.

Lisa Montgomery kontaktede den unge kvinde for at købe en hund.

Men det var ikke Lisas plan.

Hun kørte hjem til unge gravide kvinde og kvalte hende ihjel med en ledning. Derefter skar hun babyen ud af maven.

Det var Bobbie Jo Stinnets mor, der fandt sin datter. Moren forklarede i retten, at hun fandt sin datter på gulvet dækket i blod.

På mirakuløs vis overleved den lille pige, der var blevet skåret ud af maven på sin mor.

Både kvindens advokater, familie og støttere har bønfaldt præsident Donald Trump om ændre straffen fra dødsstaf til livstid uden mulighed for prøveløsladelse.

Sponsoreret indhold