Krimi1. marts 2021

Første dag med åbne butikker: Kaos på Strøget

Mandag var der fyldt godt op på Strøget i København
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Solen skinnede og de købelystne københavnere kunne endelig tage i fysiske butikker og shoppe for første gang siden nedlukningen af de liberale erhverv i december.

Det resulterede i ualmindelig tæt trafik op og ned af gågaden Strøget i indre by. Kombinationen af de massive menneskemængder og begrænsninger for antallet af handlende inde i butikkerne, skabte lange køer.

https://imgix.seoghoer.dk/stroeg2.jpg
 Foto: Privat

Afmærkninger på fortovet viser folk, at de bør holde til højre. Men her på Amagertorv foran H&M er afstanden ganske kort mellem de handlende
(Foto: Privat)

SE og HØRs udsendte kan fortælle, at det mandag sidst på eftermiddagen stod værst til hos skoforretningen JD Sports.

Her stod op mod 60 mennesker i en kø, der slangede sig rundt om Nytorv.

Regler efter størrelse

Detailhandlen har været forrest i køen, da de første spæde skridt mod en genåbning mandag blev taget.

Der er dog nogle regler, som butikkerne skal følge. Alt efter deres størrelse.

https://imgix.seoghoer.dk/stroeh3_0.jpg
 Foto: Privat

Folk står i kø foran Mads Nørgaard og Envii (Foto: Privat)

Butikker under 2.000 kvadratmeter skal sikre ti kvadratmeter pr. kunde.

For butikker mellem 2.000 og 4.999 kvadratmeter skal der være 20 kvadratmeter pr. kunde. Det svarer til 250 kunder i en butik på 4.999 kvadratmeter.

I butikker på over 5.000 kvadratmeter skal der være 250 kvadratmeter pr. kunde, og det er et krav, at man har bestilt tid på forhånd for at komme ind. En butik på eksempelvis 7.500 kvadratmeter kan altså have op til 30 kunder ad gangen.

Storcentre og de udvalgsvarebutikker, som ligger i storcentrene, skal fortsat holde lukket.

Ifølge Ekstra Bladet udviklede det sig senere til regulærts kaos ved specifikke butikker som Zara og JD Sports, som ligger ved henholdvis Amagertorv og Nytorv. Her blev de ventende kunder stående i flere timer i kø, mens afstanden mellem dem blev kortere.

Det fik nogle af dem til at frygte for smittespredning.

Sponsoreret indhold