Krimi20. november 2020

Følger Danmarks eksempel: Irland vil lukke minkindustri

Irske sundhedsmyndigheder frygter muteret coronavirus og vil derfor lukke ned for minkavl i landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mink_2.jpg
 Alexandros Avramidis/Reuters/Ritzau Scanpix

En muteret coronavirus fik den danske regering til at slå alle mink i landet ned og lukke ned for minkavl. Nu kan Irland meget vel følge danmarks eksempel og lukke ned for pelserhvervet.

Det skriver Jyllands-Posten.

De irske sundhedsmyndigheder er bekymret for, at befolkningen kan blive smittet af en muteret coronavirus, som en eventuel vaccine ikke vil være lige så effektiv imod.

Der er endnu ikke fundet eksempler på muteret coronavirus på de irske minkfarme, men sundhedsmyndighederne vil alligevel have lukket ned for minkavl.

Irlands minkproduktion er ikke nær så stor som Danmarks. Der findes kun tre minkfarme i landet med i alt 120.000 mink, mens der i Danmark var 14 millioner mink.

Sponsoreret indhold