Fødselsdagsrejse: Ronaldo undersøges af politiet

Den portugisiske fodboldstjerne Christiano Ronaldo er kommet i politiets søgelys.
Juventus-spilleren bliver anklaget for at have brudt de italienske coronarestriktioner.
I weekenden fyldte Ronaldos kæreste Georgina Rodriguez 27 år. I den anledning inviterede fruen på en lille fødselsdagsrejse.
Parret rejste parret til Valle d'Aosta tirsdag, hvor de overnattede, inden rejste hjem til Torino i Piemonte regionen.
Men problemet med turen er, at det ligger i en anden italiensk region. På grund af coronavirussen, der har haft godt fat i italienerne og dagligt dræber hundreder, har man forbudt rejser mellem de forskellige regioner i landet.
Det skriver BBC og flere italienske medier.
Kæresteparret skulle nyde lidt fritid sammen i Courmayer Ski Resort. De kørte blandt andet på snescooter og nød snelandskabet i bjergene.
Det blev foreviget på de sociale medier med et billede, der nu er slettet.
Politiet i Valle d'Aosta undersøger nu parret for at byde coronarestriktionerne.
Ingen må rejse mellem regioner, der er i en "orange" zone. Piemonte er i den "orange" zone.
Nu står Ronaldo og kæresten til en bøde, men mon ikke de kan leve med den. Fodboldstjernen tjener i omegnen af millioner 224 millioner kroner om året.