Krimi18. maj 2021

Fødevarestyrelsen advarer: Spis IKKE dette kalvekød

Giftige stoffer, der øger risikoen for kræft og hormonforstyrrelser, at fundet i kød fra kalve, der har græsset nær i en brandskole
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200915-010328-2-1920x1301we.jpg
 Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Det med at tjekke det kalvekød, du har liggende i fryseren.

For har kalvene græsset på engene omkring Korsør Brandskole, så har de spist fra en forgiftet græsplæne, og det kan måles i kødet.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, og styrelsen advarer decideret mod, at man spiser kødet fra Korsør Nor.

DTU har testet kødet fra tre kalve fra den lokale Kogræsserforening, som alle har græsset i nærheden af brandskolen, og her står det klart, at der er for høje niveauer af såkaldt PFOS i kødet.

Det vækker bekymring, for det kan være en "væsentlig sundhedsmæssig risiko, hvis man spiser det", lyder det fra DTU Fødevareinstitut.

Skum til brandøvelser

Flourstof PFOS øger risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser og er i dag et forbudt.

Men stoffet har tidligere været i det det skum, der er blevet brugt under brandskolens brandøvelser, og stoffet har i den forbindelse spredt sig til omgivelserne - og dermed spredt sig til kvæget.

Først havde man blot testet kødet fra en enkel kalv, der havde græsset på engen i 2020, hvor der blev fundet 180 nanogram af giftstoffet pr. gram kød.

I de tre kalve, der yderligere er blevet undersøgt, er der fundet henholdsvis 156, 189 og 230 nanogram pr. gram kød.

Ingen spor i grøntsagerne

Om det giftige stof, der tidligere har været brugt i blandt andet pizzabakker og bagepapir, også er at finde i grøntsager og frugt i området er også blevet undersøgt.

Der kunne styrelsen konkludere efter blandt andet at have undersøgt jordskokker, porrer og jordbær fra ni forskellige kolonihaver i området, at der ikke var noget PFOS at finde.

Også ål fra området er blevet undersøgt, og der var indholdet af PFOS så lavt, at det umiddelbart ikke er farligt at spise.

Udover ål er Fødevarestyrelsen ved at undersøge fisk fanget i Korsør Nor, og de regner med at have resultaterne klar i juni.

Har man kød fra kvæg fra Korsør Nor liggende, så skal det smides ud.

Sponsoreret indhold