Krimi17. juli 2022

Flygtede fra fængslet: Nu er han anholdt

En mand flygtede lørdag aften fra Renbæk Fængsel. Nu er han igen anholdt
Den flygtede mand er igen anholdt.
Den flygtede mand er igen anholdt.
 Foto: Colourbox

Lørdag aften flygtede en mand fra den åbne afdeling af Renbæk Fængsel tæt på Løgumkloster i Sønderjylland.

Det fik Syd- og Sønderjyllands Politi til at sende en eftersøgning ud, hvor de beskrev manden.

Manden, der er 36 år gammel, nåede dog ikke at have mange timer på fri fod. Allerede søndag morgen blev han anholdt af politiet.

Han afsonede en kort straf fængslet, men nu bliver han sigtet for flugten, mens han også er blevet placeret i arrest, hvor der er tremmer for vinduerne.

Artiklen fortsætter under Twitter-opslaget …

Er sket før

Det er ikke første gang i år, at fanger er flygtet fra Renbæk Fængsel.

Mellem 26. og 27. apirl flygtede to fanger i en flugt, der nærmest er taget ud af en "Olsen-banden"-film.

De to fanger flygtede nemlig ved at banke hul i loftet, kravle ud gennem taget og forcere flere hegn.

Det skriver B.T.

Begge fanger afsonede straf for alvorlig kriminalitet og sad i hver sin celle på et lukket afsnit i Renbæk Fængsel, som ellers er et åbent fængsel.

Samme var dag, kun få timer før, var to andre fanger også flygtet ved at hoppe over hegnet på en gårdtur.

Ifølge TV Syd er den ene af fangerne – en 19-årig mand, der flygtede ved at slå hul i loftet, blevet anholdt på en restaurant i Odense.

Renbæk Fængsel ligger i Tønder Kommune og er primært et åbent fængsel. Der er 204 fængselspladser, hvor 70 af dem er lukkede.

Sponsoreret indhold