Krimi4. september 2022 (opd. 5. september 2022)

Fly styrtet i Østersøen: Kan være døde i timevis

Allerede kort efter afgangen fra Spanien, mistede myndighederne kontakten med det lille jetfly, som fire mennesker søndag styrtede ned i Østersøen med
Søndagens flydrama over Østersøen minder uhyggeligt meget om en stor flyulykke tilbage i 2005, hvor 121 mennesker blev dræbt, efter ilten forsvandt i et passagerfly på vej mod Grækenland fra Cypern.
Søndagens flydrama over Østersøen minder uhyggeligt meget om en stor flyulykke tilbage i 2005, hvor 121 mennesker blev dræbt, efter ilten forsvandt i et passagerfly på vej mod Grækenland fra Cypern.
 Arkivfoto

Hverken tyske, danske eller svenske jagerpiloter kunne få kontakt med de fire mennesker, som nu frygtes dræbt, efter deres lille jetfly søndag styrtede ned i Østersøen tæt på Letland.

Men ifølge tyske Bild kan piloten, yderligere en mand, en kvinde og en pige ombord være døde allerede kort efter, at de var lettet fra Jerez i den sydlige del af Spanien.

Der er tale om en 72-årig tysk mand, der ejer flyet, hans 68-årige kone, deres 26-årige datter samt en 27-årig mand, skriver den spanske avis El Pais ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

I minutterne efter afgangen søndag eftermiddag klokken 14.56 var der meldinger om problemer med lufttrykket i flyet.

Og allerede i det franske luftrum med kurs mod Köln i Tyskland, mistede myndighederne al kontakt, hvilket naturligvis er bekymrende.

Flyet løb tør for brændstof ud for Letlands kyst og styrtede på få minutter mod havet. Det er sendt en redningshelikopter mod ulykkesstedet, men alle fire ombord på det tyske privatfly frygtes omkommet.
Flyet løb tør for brændstof ud for Letlands kyst og styrtede på få minutter mod havet. Det er sendt en redningshelikopter mod ulykkesstedet, men alle fire ombord på det tyske privatfly frygtes omkommet.
 Skærmdump

Flyet landede da heller ikke som planlagt i Köln, men fortsatte op gennem Tyskland mod Bornholm, hen over det sydlige Sverige for til sidst at ende i havet ud for Letland kort efter klokken 19.30.

På det tidspunkt var flyet som frygtet løbet tør for brændstof.

Det er sket før: 121 blev dræbt

Dagens ulykke minder på mange punkter om en anden og langt større flyulykke tilbage i 2005.

Her endte en rutinemæssig flyvning mellem Cypern og Grækenland i en ufattelig tragedie, da Helios Airways Flight 522 styrtede ind i en græsk klippeside og blev knust.

Forinden havde flyet i mere end to timer fløjet på autopilot – mens alle 121 ombord sad døde i deres sæder.

Angiveligt fordi piloterne før afgang havde glemt at sætte aircondition-systemet fra manuel til auto. Du kan læse hele historien her.

Da man allerede i fransk luftrum var klar over, at noget var helt galt, blev flere jagerfly sendt på vingerne. Først fra Spanien, Frankrig og senere Tyskland.

Men ingen kunne ikke spotte liv fra hverken pilot eller passagerer.

Danske jagerpiloter måtte sende samme melding tilbage, da flyet kom ind i dansk luftrum: Der er intet liv at spore. Ifølge Bild var danske piloter vidne til nedstyrtningen.

Den frygtelige teori er derfor nu, at alle kan være døde eller dybt bevidstløse på grund af akut iltmangel, da flyet med stor kraft ramte havet ud for Letlands kyst.

Sponsoreret indhold