Krimi22. maj 2020

Fly med 107 passagerer styrter ned

Et fly med 107 passagerer om bord er styrtet ned i den pakistanske storby Karachi
https://imgix.seoghoer.dk/0_blp_mirror3078jpg.jpg

Et fly med 107 passagerer om bord er for kort tid siden styrtet ned nær et boligområde i den pakistanske storby Karachi.

Det oplyser landets luftfartsmyndigheder ifølge Reuters.

Airbus A320-flyet var i gang med sin nedstigning mod Karachi lufthavnen, da det af endnu ukendte årsager styrtede ned nær et beboelsesområde i Model Colony.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/0_blp_mirror3078jpg.jpg

(Foto: Mirror)

Der var ifølge Mirror 99 passagerer og otte besætningsmedlemmer om bord.

En større redningsaktion er netop i gang, men der er endnu ikke dukket oplysninger op om eventuelle døde eller overlevende.

Videoer og billeder filmet af øjenvidner på jorden viser store røgskyer stige til vejrs. Billederne lader også til at vise, at flyet har ødelagt flere huse.

Årsagen til styrtet kendes ikke. Ifølge Mirror meddelte kaptajnen om "tekniske problemer", kort før flyet forsvandt fra radaren og styrtede ned.

Sponsoreret indhold