Krimi25. juni 2019

Fløj ud af bil under ulykke: Hvalp overlever 13 dage i ødemarken

En fire måneder gammel hvalp har på mirakuløs vis overlevet næsten to uger alene i et øde og uvejsomt område, efter dens ejer forulykkede i sin bil, hvorved hundehvalpen blev slynget ud af bilen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-25_kl._16.12.44.png
 (Foto: Facebook)

Lille Bella på fire måneder er tilbage hos sin ejer efter at have været forsvundet i et øde og uvejsomt område i næsten to uger.

Den fire måneder gamle labrador-blanding forsvandt 14. maj efter en voldsom trafikulykke, hvor den lille hvalp blev slynget ud af sin ejers bil.

Michael Crocker, der netop havde fået den lille hvalp fra et internat, forulykkede i sin firhjulstrækker, da han var på vej gennem et uvejsomt og øde område i Flagstaff i den amerikanske delstat Arizona.

Den kvæstede hundeejer blev i helikopter fløjet til behandling på et hospital i Phoenix. Men der var ingen spor af hans hundehvalp efter ulykken. Den var blevet slynget ud af bilen, da bilen rullede rundt.

Mens Michael kom sig på hospitalet, forsøgte hans familie at finde lille Bella. Men uden held. Efter 12 dage tog de derfor kontakt til Humane Animal Rescue and Trapping Team (HAART), som er en forening af frivillige i netop Arizona, som er trænet til at lede efter bortkomne og skræmte kæledyr.

Og det gav pote!

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-25_kl._16.12.44.png
 (Foto: Facebook)

Lille Bella var afkræftet, men i live, da den blev fundet efter næsten to uger. Foto: Privat

Tæt på ulykkesstedet fandt de lille Bella, hvis snor var blevet viklet ind i et buskads, så den ikke kunne bevæge sig. Hendes redningsmænd kunne hurtigt konstatere, at Bella havde brug for akut dyrlægehjælp – den lille hundehvalp var blevet så tynd og afkræftet efter den mange dage alene, at dens halsbånd næsten var ved at falde af den.

På dyrehospitalet kom den under kyndig og kærlig behandling, hvor lægerne behandlede hende for underernæring, dehydrering og blodmangel.

Kort efter kunne Michael og Bella så langt om længe blive genforenet. Du kan se den rørende video herunder:

Sponsoreret indhold