Flere politikredse fraråder unødig udkørsel

Læs også: Seneste nyt: Nu rammer uvejret Danmark
Flere politikredse fraråder torsdag morgen fortsat unødig udkørsel i enten hele kredsen eller i forskellige kommuner.
Nordjyllands Politi fraråder al unødig udkørsel, og det samme gør Østjyllands Politi. I Østjylland gælder meldingen i hele politikredsen frem til torsdag klokken 14.00.
Sydøstjyllands Politi fraråder unødig kørsel i kommunerne Skanderborg, Horsens, Hedensted og Vejle. Det gælder frem til klokken 14.00.
For politikredsen i Nordsjælland gælder advarslen mod udkørsel for kommunerne Gribskov, Halsnæs, Frederikssund og Egedal.
Det er vejret, der med store mængder sne og blæst giver trafikale problemer rundt i landet.
Torsdag morgen skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på det sociale medie X, at det er i de sydøstlige egne, det stadig sner.
På Bornholm kan det blive ved til torsdag aften, lyder det.
- Onsdagens sne og regn giver fortsat problemer i dag. Der er i formiddag risiko for snefygning især i Østjylland og på Sjælland, skriver DMI torsdag morgen.