Krimi20. marts 2022

Flere døde: Bil rammer menneskemængde i Belgien

Mindst fem er kørt ihjel under et karneval i Belgien. Det er endnu uklart, om der er tale om en bevidst handling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/belgien_bil.png
 Twitter

Opdatering: Der meldes nu om seks døde, 30 personer er komme til skade, og heraf er 10 personer i kritisk tilstand.

Der er nu også kommet informationer om, at gerningsmanden var kendt af poilitiet. Og det var hans hensig at gøre skade på de mange folk. Han skulle angiveligt have acceleret, da han ramte menneskemængden.

Fem personer har mistet livet, efter at en bil er kørt ind i en folkemængde i det sydvestlige Belgien søndag morgen.

Det skriver den belgiske journalist Sotiri Dimpinoudis på sin Twitter-profil.

Episoden skulle være sket i forbindelse med et karneval i den lille by Strépy-Bracquegnies.

Ifølge en talsmand for politiet er yderligere 12 personer kommet alvorligt til skade, mens 20 personer er lettere kvæstede. Det skriver Dimpinoudis.

Det har været uklart, om køretøjet kørte ind i folkemængden med vilje, skriver dpa. Ifølge byens borgmester kørte chaufføren dog i første omgang videre, men blev derefter standset.

Ifølge lokalmedier skulle personen være blevet anholdt.

SE og HØR har været i kontakt med journalisten Sotiri Dimoinoudis, og han er ikke i tvivl, om hvorvidt der er tale om en kriminel handling eller end ulykke.

- Kriminel handling - uden tvivl. Politiet jagten bilen allerede inden sammenstødet, skriver han til SE og HØR.

Bilen kørte ind i menneskemængden tidligt søndag morgen, og der er videoer, der viser politiet på gerningsstedet 5:37.

Menneskene var stået tidligt op for at være sikker på gode pladser til karnevallet, der skulle være startet ved 8/9-tiden.

Billederne, der florerer på de sociale medier er meget stærke, og det viser virkelig, hvor frygtelig episoden er.

Sponsoreret indhold