Krimi7 timer siden

Flere detaljer: Vance Boelter skød også familiens golden retriever Gilbert

Amerikanske Vance Boelter, der er sigtet for at have dræbt politikere i Minnesota, skød tilsyneladende også familiens golden retriever, Gilbert. Hunden blev så ilde tilredt, at den nu er blevet aflivet
Amerikanske Vance Boelter, der er sigtet for at have dræbt politikere i Minnesota skød tilsyneladende også Melissa Hortmans golden retriever, Gilbert. Hunden blev så ilde tilredt, at den nu er blevet aflivet 

 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Vance Boelter sigtet for drab: Uhyggeligt fund i hans bil

Løbende dukker der oplysninger op om Vance Boelter og hans uhyggelige handlinger, der fandt sted lørdag, da han ifølge anklagen skød og dræbte flere politikere i Minnesota.

Nu er det således også kommet frem, at den 57-årige mistænkte også skød en hund, golden retrieveren Gilbert, der tilhørte en af ofrene.

Det skriver det amerikanske medie The Daily Beast.

Det var i forbindelse med, at Vance Boelter ifølge sigtelsen skød og dræbte demokraten Melissa Hortman og hendes mand, at han også affyrede skud mod familiens firbenede ven, Gilbert.

Skuddene ramte hunden så alvorligt, at Melissa Hortmans børn – der nu altså må leve uden deres forældre – måtte få hunden aflivet kort efter.

- Gilbert ville ikke kunne overleve. Melissa elskede den hund. Hun trænede den som en servicehund. Hun (Melissa, red.) havde brug for ham i himlen, udtaler politiker Erin Koegel ifølge The Daily Beast.

Melissa Hortman og John Hoffman var begge målet, da Vance Boelter ifølge sigtelsen gik amok og skøkd mod dem og deres ægtefæller.
Melissa Hortman og John Hoffman var begge målet, da Vance Boelter ifølge sigtelsen gik amok og skøkd mod dem og deres ægtefæller.
 Foto: Paul Battaglia Minnesota Senate 's/AFP/Ritzau Scanpix

Boelter, der blev pågrebet efter en intens menneskejagt, er også anklaget for at have skudt John Hoffman og hans ægtefælle, der begge blev såret.

60-årige John Hoffman og 55-årige Melissa Hortman var begge valgt for Det Demokratiske Parti i delstatens parlament i Minnesota i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus.

Vance Boelter, der blandt andet er sigtet for drabet på en demokratisk politiker og hendes mand i Minnesota i USA, havde en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.
Vance Boelter, der blandt andet er sigtet for drabet på en demokratisk politiker og hendes mand i Minnesota i USA, havde en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.
 Foto: Hennepin County Sheriffs Office/Zuma/Ritzau Scanpix

Melissa Hortman og hendes mand blev skudt i bydelen Brooklyn Park, mens senatoren John Hoffman og hans hustru blev skudt i deres hjem i bydelen Champlin.

Den 57-årige mistænkte havde desuden en liste med navne på over 45 politikere liggende i sin bil.

Det siger den fungerende anklager i Minnesota, Joseph Thompson.

Boelter er mandag for retten, hvor han blandt andet er anklaget for to tilfælde af drab, to tilfælde af stalking og to tilfælde af skyderi.

Alene de to drab kan give ham fængsel på livstid eller muligvis dødsstraf, siger anklageren.

Sponsoreret indhold