Fjerde kvinde dræbt på seks uger: 22-årige Mary Ward fundet død

LÆS OGSÅ: Milliardærfrue i retten: Sådan lyder dommen
Den 22-årig kvinde Mary Ward er blevet fundet død i sit hjem i Belfast i Nordirland.
Det skriver blandt andet BBC.
Politiet fandt hende den 1. oktober, men efterforsker nu hendes død som et muligt mord.
Mary Ward blev fundet med flere sår på halsen, og det er efterfølgende blevet vurderet, at hun med al sandsynlighed havde været død siden den 25. september.
Det lokale politi i Nordirland havde i ugerne op til, at hun blev fundet død, været i kontakt med Mary Ward.
Hun havde nemlig allerede den 4. september klaget til politiet.
Klagen lød på, at hun var offer for vold.
Det formodede mord har fået ekstra opmærksomhed i Nordirland, da Mary Ward er den fjerde kvinde, som er blevet dræbt i løbet af de sidste seks uger.
- Det er rædselsfuldt. Fire familier er ødelagte for evigt af meningsløs vold, siger politichef Lindsay Fisher.