Krimi7. juni 2020

Fitnesskæde: Derfor åbner vi ikke

Fitness World kommer ikke til at åbne fra mandag - det kræver mere tid at planlægge, lyder det fra kæden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fitness.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis man havde sin daglige gang i Fitness World, kan man ikke hoppe tilbage til de sunde vaner fra 8. juni, hvor det ellers er lovligt at åbne fitnesscentre igen.

Det forklarer fitnesskæden i en pressemeddelse, skriver B.T.

'Fitness World har ikke fastsat den endelige åbningsdato og afventer fortsat myndighedernes retningslinjer. Men virksomheden bekræfter, at de ikke åbner mandag den 8. juni, da genåbningen først kan planlægges i detaljer og koordineres med de mere end 4.000 medarbejdere, der skal kaldes tilbage på arbejde, når de specifikke retningslinjerne foreligger.'

begejstrede

Selvom fitnesskæden måske ikke umiddelbart kan åbne dørene, er de glade for muligheden. Fitness World har holdt deres 175 centre lukkede siden marts.

- Vi er meget begejstrede for nyheden om, at vi kan få lov til at åbne vores centre igen, men afventer de endelige retningslinjer. Vi ved, at mange danskere har ventet længe på denne mulighed og glæder sig til at komme tilbage til træningen, og vi glæder os utroligt meget til at tage imod dem og hjælpe dem tilbage i de gode træningsvaner, siger direktør Lars Frødstrup til B.T.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår Fitness World kan åbne igen.

Sponsoreret indhold