Krimi 12. marts 2020

Fitness World lukker alle centre

Fitness World har besluttet at lukke samtlige af deres træningscentre midlertidigt
Foto: Aller Media

Fitness World har besluttet at lukke ned for samtlige af deres 171 træningscentre over hele Danmark. 

Det skriver de på deres hjemmeside

Nedlukningen sker fra i dag, den 12. marts, og indtil videre frem til den 27. marts. 

Det sker efter regeringens pressemøde onsdag aften, hvor statsminister Mette Frederiksen meddelte, at Danmark ville lukke ned de næste 14 dage. 

Her vil skoler og børneinstitutioner lukke ned, ligesom alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, museer, fritidstilbud osv. også lukkes.

Samtidig bliver alle offentligt ansatte, der ikke varetager "kritiske funtioner" sendt hjem fra fredag og to uger frem. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fitness Worlds 470.000 medlemmer skal ikke selv gøre noget aktivt i forbindelse med nedlukningen af de mange træningscentre. 

Alle medlemskaber sættes nemlig automatisk på pause i perioden. 

Træningskæden vil løbende opdatere sin hjemmeside for at holde sine medlemmer opdateret. 

Nedlukningen af de 171 træningscentre sker som et led i at forsøge at stoppe spredningen af den frygtede corona-virus. 

Sponsoreret indhold