Annonce
Krimi12. feb. 2023

Fireårig blev fundet livløs: Godt nyt efter koma

Den fireårige dreng har ligget i koma, men ser han ud til at slippe uden varige mén
Fireårig fundet livløs i bedring
Den fireårige dreng, der lørdag blev fundet livløs i et bassin, ser ud til at klare sig uden varige mén.
 Foto: Colourbox
Annonce

En fireårig dreng, der lørdag blev fundet livløs i Sydthy Svømmebad i Nordvestjylland, slipper efter alt at dømme uden varige, fysiske mén.

Det skriver TV Midtvest.

- Det er endt med en lykkelig udgang, siger svømmebadets centerleder, Per Nielsen, søndag eftermiddag til tv-stationen.

Drengen blev opdaget i vandet af et par, der hurtigt fik ham op af bassinet.

To livreddere var på arbejde, da ulykken skete, og de ydede livreddende førstehjælp til drengen.

Han blev efterfølgende fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital.

Den hurtige indsats har været afgørende for, at drengen havde gode chancer for at overleve, udtalte vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen lørdag til TV MidtVest.

Annonce

Ifølge centerlederen har svømmebadet overholdt alle procedurer, da ulykken skete.

På baggrund af ulykken har svømmebadet haft besøg af en krisepsykolog, der skulle hjælpe de to livreddere samt to cafémedarbejdere i svømmebadet.

Midt- og Vestjyllands Politi har skrevet en rapport i forbindelse med sagen og vil ifølge tv-stationen undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

Annonce

Sponsoreret indhold