Krimi5. april 2024

Fire unge med kniv gik ind på folkeskole

Skolelederen fortæller til DR, at det har været en alvorlig og ubehagelig oplevelse
Det var her på Katrinebjergsskolen i Aarhus, at knivdramaet fredag udspandt sig.
Det var her på Katrinebjergsskolen i Aarhus, at knivdramaet fredag udspandt sig.
 Foto: presse-fotos.dk

Fredag formiddag blev Østjyllands Politi kaldt ud til Katrinebjergsskolen i Aarhus.

Her var fire unge personer, der ikke går på eleven, gået ind i aulaen.

Personerne gik efter en bestemt person, som de nåede at true med en kniv, inden de igen forlod skolen.

Det bekræfter skoleleder Christian Hellum overfor DR Østjylland.

Skolelederen fortæller, at mange elever overværede episoden i aulaen og på gangen. De er derfor nu igang med at sikre, at alle nu er okay.

Han fortæller videre, at episoden har været alvorig og ubehagelig for nogen.

Det lykkedes gårdvagterne at få de unge mennesker ud igen. Politiet og skolen er nu igang med at håndtere hændelsen.

TV2 skriver, at de har set en Aula-besked fra skolelederen fra den nærliggende Møllevangsskole.

Her lyder det, at der var tale om unge mænd, der var "maskerede og bevæbnede med knive".

Mediet skriver videre, at der angiveligt er tale om et internt opgør mellem lokale unger.

Ifølge politiet har man en god fornemmelse af, hvem de unge mænd er.

Sponsoreret indhold