Annonce
Krimi3. jul. 2023

Fire tiltalt: Seriemorder overfaldet i fængslet - fik smørrekniv i ryggen

Der er blevet rejst tiltale mod fire mænd for et overfald i Storstrøm Fængsel på seriemorderen James Schmidt
Seriemorderen James Schmidt er ifølge anklageskriftet under sin afsoning blevet udsat for et overfald af fire andre indsatte. 
Seriemorderen James Schmidt er ifølge anklageskriftet under sin afsoning blevet udsat for et overfald af fire andre indsatte.
 Foto: Privat
Annonce

Fire indsatte er blevet tiltalt for at have overfaldet seriemorderen James Schmidt i fængslet i marts i år.

De fire tiltalte er henholdsvis 20, 20, 34 og 35 år gamle. De nægter sig alle skyldige.

Det skriver B.T., der har fået aktindsigt i anklageskriftet.

James Schmidt blev i i marts sidste år idømt fængsel på livstid for tre rovmord. Han har siden skiftet navn.

Overfaldet skete i Storstrøm Fængsel på afdeling C4 ved 18-20-tiden.

- Vi smadrer dig, og slår dig ihjel, lød det ifølge tiltalen fra en af de fire.

- Vi ved, hvem du er, vi har set programmet, og hvis ikke du fortæller os sandheden, så slår vi dig ihjel, skulle de også have sagt.

Kommentaren om programmet skulle henvise til et program om seriemorderen.

Trods forsøg på at tilkalde hjælp lykkedes det ikke rovmorderen at stoppe overfaldet.

Han blev nemlig ifølge B.T. stukket i ryggen med en smørrekniv og blev også både slået og sparket.

Han fik mindre skrammer og et sår der skulle sys.

James Schmidts blev idømt den tidsubestemte fængselsstraf for drabene på 80-årige Peter Olsen, 81-årige Inez Hasselblad og 82-årige Eva Hofmeister.

Annonce

Landsretten valgte at omstøde byrettens dom, hvor James Schmidt kun blev dømt for to af drabene, imens han blev frifundet for drabet på den 82-årige kvinde.

Da politiet begyndte at komme på sporet af seriemorderen, var den 82-årige kvindes lige nemlig allerede kremeret. Han nægtede sig dengang skyldig i drab og erkendte at have deres hævekort.

Han lænsede de ældres kriditkort for tusinde kroner, som han bruger på smøger, sprut og biografbilletter.

Annonce

James Schmidts mor boede i samme opgang som Inez Hasselblad. Og på den måde havde han nøglerne til opgangene i komplekset.

Den tidligere Robinson-vinder Malene Hasselblad fortalte under sagen i byretten, at hendes mor var bange for den 28-årige mand.

James Schmidt kom til Danmark fra Sudan, da han var syv år gammel sammen med sin familie.

Han blev i 2011 i Landsretten idømt en forvaringsdom, da han som ung forsøgte at dræbe sin mors veninde og voldtog en 14-årig pige.

Men højesteret omstødte dommen på grund af hans unge alder og idømte ham i stedet syv års fængsel.

Annonce

Sponsoreret indhold